Ølfabrikken Pale Ale & Pilsner

Ølfabrikken Pale Ale er en kraftigt humlet pale ale med lang eftersmag og brygget med en smule karamelmalt for perfekt balance. Allerede fra man åbner denne øl, til man får de første dråber på tungen, starter forventningerne, idet der fra øllet flyder en indbydende duft af amerikansk humle. Ølfabrikkens Pale Ale har kant i den forstand, at den tør vise karakter i form smag, duft, mørke malte og bitterhed. Den gyldne farve og det cremede skum får dog øllet til arte sig som en appetitlig og let drikkelig Pale Ale.

Fås i 33 cl. dåse

Alc. vol. 5,0%

 

Ølfabrikken Pilsner er en dyb gylden øl, der dufter frisk og frugtigt og er forfriskende og rund i smagen. Med sin strågule farve og appetitvækkende skum indbyder denne øl til en behagelig oplevelse. Den for en pilsner fyldige krop fra maltsødmen er i skøn harmoni med humlens bitterhed, og man fornemmer straks, at der her er tale om en kvalitetsspecialøl, som vil give forbrugeren en ekstra dimension på oplevelsen af en læskende pilsner.

Fås i 33 cl. dåse

Alc. vol. 4,8%